Be the change // Bag brød

Dem af jer der følger mig på Insta, har nok efterhånden opdaget, at jeg er gået surdejsamok og der bobler brød og dej frem på min profil med jævne mellemrum. Det er lidt et mærkelig twist, for hvis man ved hvor anstrengt et forhold jeg har til det der klistrede gær stads er det nok ikke lige den vej man havde set det gå. Men hvad har bagning egentligt at gøre med bæredygtighed? Det er trods alt bare brød…

Jeg prøver jo hver eneste uge, at flytte mine vaner i en lidt mere bæredygtige retning og et af de steder, hvor jeg i et stykke tid gerne har villet gøre noget andet er i forhold til det daglige brød. Jeg har læst et sted at hvedemel er på top 10 over de fødevarer hvorfra vi får flest pesticider ind i kroppen – og her forstiller jeg mig ikke, at det er så loaded med gift at det er den smule vi bruger til at jævne sovsen med eller det der er i det lille stykke kage vi snyder os til i ny og næ. Nej, jeg tænker at den store synder må være brødet (og evt. pasta som jeg i forvejen tyr til øko versionene af)

Derfor har jeg egentligt længe, gerne ville købe økologisk brød. Rugbrød går det fint med, det findes de fleste steder desuden til og med til en ok pris – morgenbrød/boller og den slags er tilgengæld sværere at finde i en økologisk variant til en rimelig pris.

Og når jeg tager prisen med, er det fordi at selvom jeg vil miljøet og planeten det godt – skal det ikke være på bekostning af alt, hvad jeg forbinder med jordiske fornøjelser, så lidt andet end mad budget penge skal der altså være plads til.

Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor det er så svært at finde øko hvedebrød – er der nogen af jer der læser med som har et bud? Er det bare fordi vi bor langt ude på landet i det mørke Jylland eller måske er det noget med holdbarheden – måske en kombination, fordi det simpelthen tager så lang tid at fragte det herud… Nå men anyway – jeg bestemte mig for selv at være den forandring jeg ville have og er jo så altså selv begyndt at bage øko morgenbrød, med surdej for det skulle være sundere (det er noget med noget probiotisk ala yogurt).

Brødbagning er for mig blevet ligesom at strikke og hækle nærmest lidt meditativt – en øvelse i at være i nuet, at gøre tingene langsomt og med tålmodighed.

  • Det tager os en hel weekend – eller aj det gør det jo ikke, men fra vi ggår i gang til brødet er blevet bagt går der en weekend.
  • Fredag aften eller lørdag morgen tager jeg surdejen ud af køleskabet og fodrer den. Derefter bestemmer jeg/vi hvilken slags brød der skal bages.
  • Lørdag laver jeg dejen sammen med Storepigen og sådan en skal altså virkelig have den tid og omsorg den fortjener for at kunne hæve ordentligt.
  • Først  engang i løbet af søndag er dejen klar til at blive formet og efterhæve.
  • Som regel bliver brødene bag sidst på eftermiddagen søndag…

De sidste par uger har det passet med, at der så har været nok brød til hverdagene i ugen efter. Jeg synes det er en fantastisk process og jeg elsker at sætte tænderne i nybagt brød (MED SMØR) så for mig giver det rigtig god mening lave en positiv forandring på lige præcis dette område.

Men hvad er dit daglige brød? – har du nogen ønsker til en forandring, hvor det ville give ekstra god mening for dig at være the Change. Det kan jo sagtens være i det små, for så tænker jeg det er der du kan starte, hvis du har lyst altså, hvis det giver mening selvfølgelig og kun hvis du gør det for din egen glædes skyld.

Jeg er vist iøvrigt på et tidspunkt komme til at love dig 3 punkter, som jeg har gjort mere bevidst i forhold til forbrug i løbet af den sidste uge i disse indlæg… Uh, det kan godt være jeg kommer til at trække i land på det på et tidpunkt, men I denne uge vil jeg dog ud over bagningen nævne:

JEG RYGER STADIG IKKE!!! (3 uger nu) Det er jo nok mest for min egen skyld, men jeg er helt sikker på at tobaksindustrien ikke står i forreste række når der skal deles Save the planet priser ud, så det bliver også sat på bevidst forbrugs kontoen.

Vi laver madplan og har gjort det længe, men et af de steder hvor jeg fornylig er blevet mere bevidst er i forhold til valg af indkøbssted. I mange år har jeg tit handlet i den lokale Brugs – mest af dovenskab, men selv nu hvor det er blevet en fast rutine at handle stort ind en gang om ugen og dermed også køre lidt længere efter et billigere alternativ til Brugsen vælger jeg faktisk stadig en af Coops butikker. Som oftest Fakta, først og fremmest fordi der er masser af billigt økologi og så tror jeg faktisk på, at de hos Coop har os forbrugere i højsædet.

Hvorfor? Fordi kæden er medlemsejet og derfor er drevet af en målsætning om at pleje medlemmernes interesser dvs. i en anden kontekst end kun at tjene penge på os som kunder. Well, om man tror på det er vel op til en selv. Jeg synes personligt, at det er rart at handle hos en kæde, der sætter barren højt for ansvarlighed og samtidig holder fast i, at der skal være et sted at handle i lokalområdet – hvad enten man bor på Østerbro eller øst for Hobro. Så slipper jeg også for at bruge unødvendigt brændstof når jeg kun mangler en enkelt liter mælk, så tak for Brugsen selvom det er dyrt.

Kh. Trine

P.s – Kunne jeg få dig til at smide en lille kommentar om hvad du bedst kan lide at læse om herinde, vil jeg blive meget taknemmelig. På forhånd tak.

REKLAME:

 

Del gerne hvis du vil inspirere andre:

One Comment on “Be the change // Bag brød

  1. Pingback: Bryd vanerne – mere økologi for pengene. - N O T T a s U S U A L

Jeg vil altid gerne høre fra dig, så don't be shy: