Garn gør mig glad

Når jeg strikker kan jeg bare blive ved, helt til jeg får værkende skuldre og lider af søvnmangel, jeg beskriver endda mig selv som en passioneret hobby strikker, men hvor søren er strikken så egentligt blevet af her på bloggen… 

I forbindelse med en af mine jobansøgninger havde jeg en samtale om bloggen her, med en person fra et garnfirma, som pointerede, at der faktisk ikke er ret meget strik at finde herinde – og det har hun jo faktisk fuldstændig ret i. Det kom bag på mig, for taget i betragtning hvor meget tid jeg egentligt bruger på garn og håndarbejde er det helt i øjenfaldende mærkeligt at det nærmest er fraværende her…

Jeg har funderet lidt over det og tror faktisk, at det er fordi jeg holder så meget af garn og de ting der kommer ud af det, at det næsten bliver helt privat og lidt for tæt på for mig. Jeg lægger et stort arbejde og meget sjæl i håndens arbejde og på den måde giver jeg med hvert projekt et lille stykke af mig selv.

Så når du ikke har fået det at se herinde, tror jeg også det skyldes præstationsangst ,for hvad nu hvis det ikke er smukt og lækkert nok til et “publikum”, men ved du hvad det er jo noget af det jeg brænder allemest for og  pyt det er jo faktisk bare for sjov og mon ikke at noget af det jeg laver godt kan være med i det fine selskab trods alt.

Måske har jeg også haft sådan lidt en knitter blocking (ala writers the same) og derfor har der i en periode heller ikke rigtigt været noget at vise frem. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst til at strikke, for smukke opkrifter findes der uendeligt mange af, men i og med at bæredygtighed fylder mere og mere for mig, må jeg ligesom med fashion og tøj, starte med at vurdere hvad jeg/vi egentligt har brug for af strik.

De arbejder jeg fremover vil bruge resourcer på på, må jeg derfor gøre mig ekstra umage for at udvælge så de bunder i et reelt behov, fremfor “Ihhhh hvor er den fiiiiiiin”  Som jeg før har nævnt er hjemmelavet jo ikke altid lig med bæredygtigt, man kan sagtens bruge så mange miljøbelastende materialer i processen at de gode intentioner er spildt – eller man kan risikere blot pleje sine forbrugsimpulser ved at binge købe garn i den tro, at det så ikke rigtigt tæller, fordi man bruger det til noget “fornuftigt”.

I det sidste halve års tid har jeg derfor brugt af mit garn lager dvs. garn indkøbt til projekter der ikke er blevet til noget eller garn der er blevet købt fordi det var, såååå smuuuuuukt – derudover har jeg både fået brugt en del rester og ryddet op i dem (heldigvis er håndarbejdslæren på Storepigens skole villig modtager af den slags, så det kan blive brugt) alt i alt temmelig god minimalitisk stil, ikke at købe noget man allerede har. Nu er tiden dog kommet til at springe ud i de nye miljøvenlige garn vaner og nye projekter.

Det har så vist sig at være lidt mere udfordrende at få materialevalget til at gå op i en højere helhed med værdier og behov – primært af 2 grunde:

  • Jeg stiller nu de samme krav til mit garn, som jeg gør til andre former for tekstil. Det skal være naturlige fibre og/eller lavet af genanvendte materialer. Det skal være økologisk eller noget der ligner (det det der ligner skal jeg nok skrive om en anden god gang) – det er faktisk ikke altid ligetil ,at finde garn der matcher disse kriterier og samtidig passer til strikkefastheden i den opskrift man har brændt sig varm på.
  • Jeg er enorm sart på min hud og det samme gælder mine børn, det giver derfor ikke mening at strikke og hækle i alle de fine uldne garner, for de kradser bare for meget. Mange af de skønneste opskrifter er dog baseret på uld og mohair (især til voksne) og får slet ikke samme udtryk i de rent vegetabliske garner.

Jagten er gået ind på kradsefrit garn med god samvittighed  som kan bruges til opskrifter baseret på uldgarner. Jeg håber på at blive lidt en ekspert hen af vejen, så følg med hvis du vil læse mere om både garn og strik, jeg glæder mig for det er jo faktisk noget af det bedste jeg ved.

Idag gik turen fordi G—uld i Ravning det  er et fantastisk lille firma lige i nærheden af hvor jeg bor, haha og mig der altid brokker over at de seje holder til i storbyerne og så kan jeg faktisk tage min cykel hen til de her damer (altså det gjorde jeg ikke, men i princippet kan det godt lade sig gøre…) – men hey det er pretty cool, for de lidt nogle stjerner i mine øjne og så holder de alligevel til herude på landet i det mørke Jylland.

Det der er helt særligt ved guldet i Ravning er, at alt deres fine garn er plantefarvet af dem selv og ihh hvilke farver se bare billederne, som jeg håber kan yde stedet retfærdighed. Det var svært ikke at blive grebet af forbrugstrangen og bare købe løs. Desværre må jeg udelukke mange af deres lækre garner, for jeg kan sige på forhånd, at jeg vil blive skør og rundtosset af at have dem på min hud i mere end et minut. Deres merino virkede super blød, men det var jo så fordi den var superwash behandlet, så den bliver det et nej tak til. Deres alpaka skal have en chance fordi alpaka både går for at være mere kradsefri og et bedre miljøvalg end andre uldfibre og det var egentligt pga. den jeg kiggede forbi.

Jeg kom så hjem med noget helt andet nemlig deres bog om plantefarvnings kunst, Louise fortalte engageret om processerne og glæden ved at farve selv og jeg blev meget grebet af konceptet og fik virkelig lyst til at afprøve det selv, især hvis jeg engang kan blive så klog på det, at jeg også kan eksperimentere med farvning af de vegetabilske garner.

G-uld er KLART et besøg værd, alt er indbydende og lader til at være nøje udvalgt, hele stalden oser af passion og god energi – jeg blev da næsten helt misundelig, for hvem der bare havde såden et fantastisk sted! (og der er ingen sposorater her – bare ren begejstring) Engang hvor der ikke er lavvande i kassen, må jeg forbi igen og have noget af alpakkaen med hjem til afprøvning for kløfaktor.

Åh pokkers, nu blev det frygteligt lang igen, håber du stadig er med, måske skulle jeg overveje at skrive lidt oftere – nå men tak for din tid som altid.

Kh. Trine

P.S. Jeg går ikke i dyben, med at forklare om alle kvaliteter og deres bæredygtighed, for det er der heldigvis folk som er meget bedre til end mig, men hold øje med links i selve teksten, der kan du så kan læse meget mere om de forskellige fibre og ellers er du selvfølgelig meget velkommen til at spørge.

P.P.S – hvis du har nogle tips til det med at skrifte uld ud med vegetabilske garner i strik, så må du altså love mig at skrive – OK?

Del gerne hvis du vil inspirere andre:

Jeg vil altid gerne høre fra dig, så don't be shy: