Hvad har du forbrugt i weekenden?

God mandag formiddag derude. Jeg må allerede nu advare – dette er ikke 3. del af Conscious Wardrobe serien – og indholdet har stærkt farvet politisk karakter, så hvis du sidder i en feel good bobbel her til morgen, må du hellere holde dig væk…

Indimellem ser man noget der bare gør dybt indtryk og sådan gik det for mig igår, på en helt almindelig september søndag.

The True Cost, dokumentar om nogle af alle de omkostninger tekstilindustrien har, som aldrig bliver regnet med i prisen. Nu skal det jo selvfølgelig understreges, at den slags dokumentarer aldrig er særlig nuancerede og der heldigvis er flere og flere tekstilvirksomder, der faktisk tager deres CSR (Corporate Social Responsibility) arbejde temmelig seriøst. Så jeg er bestemt ikke ude i en bashing af tekstilindustrien som sådan, for egentligt agerer de bare som forventet, når hele omdrejningspunktet for vores vestlige samfund er forbrug og vækst.

Faktisk synes jeg mere at dokumentaren er en kindhest til hele det kapitalistiske system og os som forbrugere i det. Det er helt indgroet i os, at jo mere vi kan købe, jo rigere føler vi os, jo billigere tingene er, jo mere kan vi svinge dankortet.

Og det gør vi, når vi skal fejre, så køber vi. Når vi er triste, så køber vi. Når vi skal forkæle, når vi skal belønne, når vi skal holde jul og påske, når der er udsalg, når vi skal brande os selv, når vi vil pynte, forandre, når vi skal HYGGE, ja så køber vi.

Vi køber ting som ikke er produceret hverken her i Danmark og tit heller ikke Europa, for her vil vi have ordenlige forhold, her vil vi have velfærd og regler der passer på miljøet. Her vil vi være sikre på, at vi ikke bliver syge af drikkevandet, her vil vi gå på barsel og have pension og sågar gerne bo hjemme hos vores børn, så vi kan passe på dem. Vi vil have det godt, vi vil have frihed og demokrati.

Det er dyrt, alt det vi vil have og så må vi jo få vores varer lavet et andet sted… Et sted, hvor de er glade, hvis de bare får lidt mere mad end igår eller hvis de kan få råd til at sende deres børn i skole, et sted hvor myndighederne kan slå lidt på dem, hvis de råber for højt.. Så kan man nemlig holde prisen nede og så kan vi også købe mere næste weekend.

Tja… jeg er hverken værre eller bedre end ovenstående, men jeg vil nu for stund stoppe op og reflektere lidt, når jeg køber noget i fremtiden, ikke kun tøj. Det kan godt være den står til 179,- men hvad har den KOSTET?

Filmen ligger på Netflix og jeg har ladet mig inspirere til at se den ved at følge Johanne på Bedre Mode, hvor du også kan finde masser af inspiration til en mere bæredygtig garderobe, hun ved hvor man kan handle og har nogle fine guides til alt fra genbrugsshopping og bæredygtig materiale valg. Man kan også nå en biograf visning på onsdag i Kbh. af en anden dok. River Blue om samme emne.

Min pointe er, at så kan vi herhjemme diskutere til uendelighed om HK’eren eller Direktøren får mest ud af skattelettelserne… og om en dyr bil skal være billigere eller ej. Faktum er, at vi allesammen har det LANGT bedre end dem der producerer vores tøj. Er det helt fair, er det i overensstemmelse med vores værdier, er det sådan vi vil huskes når vi skal herfra? Hvis ikke, må forandringen starte i os selv. For vores politikere har alt for travlt med at diskutere, hvordan vi får råd til at forbruge mere.

Mvh. Trine

P.S. Jeg skal nok hjælpe dig med at sortere din måske bunke fra oprydningen i lørdags senere på ugen, så fortvivl ej den kommer vi til, men det er jo med tanke på ovenstående at jeg personligt gider, at putte så meget tid og energi i planlægningen af min garderobe.

Del gerne hvis du vil inspirere andre:

Jeg vil altid gerne høre fra dig, så don't be shy: