Ikke som sædvanligt

Jeg vil egentligt godt indrømme, at det her er sådan en helt almindelig ordinær personlig blog og inden I så tænker om jeg måske har fået storhedsvanvid, da jeg valgte navnet, får I lige en lille historie.

For det ikke sådan noget smart, fuck jantelovenagtig noget, hvor jeg prøver at lyde som om, at det jeg laver er sådan lidt ud over det sædvanlige. Nej, navnet opstod mest som en løsning på en lille udfordring jeg havde engang.

Det var dengang for længe siden, før Netflix og diverse andre streaming tjenester. Dengang hvor man, hvis der en aften ikke var noget man gad at se i fjernsynet, selv måtte finde på noget at lave (OMG) og det var endda også før Smartphones tid, vi havde dog elektrisk lys…

For at bruge tiden på noget interesant begyndte jeg at hækle (senere strikke) og det er jeg faktisk stadig ret glad for, selvom jeg bestemt ikke afviser, at se en hel sæson af en god krimi hurtigst muligt på førnævnte streamingssted.

Anyway, jeg havde strikket og hæklet på livet løs til datteren min. Og det med rimeligt pæne resultater, hvis jeg selv skal sige det. Men der skete alligevel altid det, at hun kom hjem fra vugggestue senere børnehave og/eller bedsteforældre (og når faderen havde stået for påklædningen) med vrangen ud og nakken foran på tøjet. Altså,  jeg ved selvfølgelig godt at det også sker med det fra butikkerne, men det var så ofte, at jeg jo nok måtte se i øjnene, at det åbenbart var usædvanligt svært at se forskel på op og ned på det jeg lavede.

Der måtte mærkater i nakken, for at løse problemet, men hvad skulle der stå…

Det blev så NOTT as USUAL – der burde faktisk stå N.O.T.T. – men det er virkeligt grimt at se på, hvis man ikke kniber og spreder (undskyld, det er altså ikke noget frækt, men sådan noget fagnørderi med mellemrummene imellem bogstaverne)

Nothing On The Television as Usual

– lige så sandt nu, som for 10 år siden og en af grundene til at jeg bruger noget af min tid herinde på legepladsen.

Kh. Trine

P.S. Det er nu ikke fordi der ikke er noget at se, hvis man tager streaming med i betragtning, men jeg har simpelthen forbudt mig selv at se Netflix i løbet af dagen, for ellers er jeg ikke sikker på jeg nogensinde kommer op af sofaen igen…

Del gerne hvis du vil inspirere andre:

Jeg vil altid gerne høre fra dig, så don't be shy: