Less is more

En floskel, en kliché, et fortærsket udtryk og så alligevel så uendeligt fuld af sandhed.

Jeg taler ikke om accessories eller make-up, men måske snarere en indstilling til livet.

Så her lidt mandagstanker til dig på en helt almindelig tirsdag – håber du vil læse med alligevel.

Der har været stille her på bloggen det sidste stykke tid. For jeg har leget webgrafiker et andet. Skal nok dele linket når siden er færdig, men ellers har jeg iøvrigt været travlt optaget af at finde retning, ikke kun for min jobsøgning, men også for indholdet i resten af mit liv.

Tunge sager, I tell you, men tingene hænger jo mærkeligt nok sammen… Konklusionen, jo, nok noget i retningen af, at der skal ryddes ud og ikke fyldes på, apropos overskriften.

Jeg vil mægtig gerne arbejde professionelt med bæredygtighed. Jeg vil træffe bevidste valg om mit forbrug ikke kun til klædeskabet. Jeg vil leve med færre ting og mindre fyld, for at have tid og glæde ved dem og det jeg har.

Hvorfor, vil du nok spørge? Hvorfor nægte sig selv livets goder?

Jeg tænker lidt, at vi er vant til at bruge ting som en målestok for, hvordan det går og hvordan vi klarer os. Det kan tvinge os ind i et hamsterhjul af arbejde for penge til at købe, købe ting som vi langt hen af vejen ikke har brug for. Det kan føles som om vi skal ‘forkæle’ os selv med de bedste ting, vi nu har råd til, for så bliver det hele på en eller anden måde umagen værd. Jeg tror det er roden til meget stress og en nagende utilfredshed – at vi vil have det hele, for det har vi jo fortjent.

Måske er at nøjes ikke dårligt, måske behøver vi ikke så meget mere end god mad på bordet, et varmt og trygt hjem og så selvfølgelig en hel masse dejlige mennesker at kramme, knuse og holde i hånd med?

Jeg tror måske at livet kan leves uden hamsterhjulet, på en anden måde. En måde hvor pengene og tingene ikke bestemmer, for det er ikke hvad jeg har, der skal definere hvem jeg er. Jeg vil ikke nægte mig selv noget – men prøve at give plads til det vigtige. Hvad siger du? Lyder det interessant eller har jeg fået kuller, fordi jeg har lidt for god tid til at tænke over det hele…

Anyway – i hvert tilfælde vil jeg give slip på noget af fyldet, jeg tror ikke det bliver helt nemt, men livet er jo en lang øvelse i learning by doing.

Jeg vil bruge bloggen til at dele tips og tricks til at forenkle forbruget og forhåbentligt får du også lidt inspiration med på vejen til at finde ind til, hvad der er vigtigt for dig og hvordan du får større fokus på at bruge din energi på det.

I processen so far har jeg haft stor glæde af bloggen smilerynker.dk og dokumentaren Minimalism som du kan finde på Netflix.

Ligenu er jeg igang med at rydde op, skab for skab og skaffe mig af med ting som vi ikke bruger mere eller mere pinligt, ting som vi aldrig rigtigt har brugt… Det er en fantastisk lettelse at lade ting gå som ikke giver glæde, som bare fylder op og giver indtryk af man mangler plads.

Måske har vi slet ikke brug for flere kvadratmeter eller flere opbevaringskurve – hvis bare alt vores skrammel ikke længere skal tage hjerterum.

Kh. Trine

Del gerne hvis du vil inspirere andre:

Jeg vil altid gerne høre fra dig, så don't be shy: