Ny efterårsgarderobe

Sidste gang nævnte jeg jo det der med at at gøre noget andet end man plejer, hvis man vil have nye resultater. Her kommer 1. del af min erfaring med, hvordan man overfører det til at få en helt ny garderobe! (sårn da…) Læs med, hvis det er noget for dig og skynd dig videre, hvis du tænker, I’m all good – no need for new clothing…
Read More

Om kaffemøder og tankemylder

I min feed på diverse sociale medier flyder det over med artikler om hvor vigtigt det er leve i tråd med sine inderste værdier – Og jeg kunne ikke være mere enig, men hvordan finder man dem frem derinde bag neocortex?

Read More

Ikke som sædvanligt

Jeg vil egentligt godt indrømme, at det her er sådan en helt almindelig ordinær personlig blog og inden I så tænker om jeg måske har fået storhedsvanvid, da jeg valgte navnet, får I lige en lille historie. Read More

Det skal give mening.

Hmm, hvis I var lidt i tvivl hænger jobs’ne som FN ambassadør med udpræget farvesans eller sygeplejerske med lav kvalmetærskel samt excellente Photoshop skills, ikke sådan lige på træerne. Det er træls! For det gad jeg godt. Altså have et job, hvor jeg virkelig gjorde en forskel og her taler jeg ikke om en kr/øre forskel – ikke sådan – uh yes – well done, vi er i index 127… Read More

Selvfølgelig tager jeg det personligt.

Beklager, bad vibes alert, men jeg har lovet at det bliver ærligt og det er altså ikke altid lutter lagkage at gå herhjemme.

Mandag morgen er værst. Resten af familien hjælpes ud af døren til en ny uge med kammerater, kolleger, gode grin og masser af lærdom. Ud af døren, til verden og deres dagligdag. Read More

Om at lave hybenmarmelade

Hjemme hos os smager verdens bedste hybenmarmelade af regnbuer og sæbebobler – Ja altså, jo ikke sådan bogstaveligt vel…

Read More

Hello world! – Jeg er arbejdsløs…

Jeg hedder Trine og er arbejdsløs…

Så er vi ligesom igang.

Ovre på LinkedIn søger jeg nye udfordringer og på Facebook nyder jeg min nyfundne frihed, der er ingen af delene der er forkerte, men det er heller ikke hele sandheden. For jeg er også, på godt dansk, blevet fyret. Det kan man godt omskrive på alle mulige måder, så det lyder pænere, men jeg er er sådan en som faktisk godt kan lide at kalde en skovl for en skovl.

Det har sendt mig ud på en rejse, som jeg ikke ved hvor ender og jeg har brugt lang tid på tankerne der følger med. At rejse er at leve siger de! Åh, jo, jo, men de fleste af os, kan nu altså bedst lide selv at bestemme hvor og hvornår… og man kan altså godt få sådan lidt en krise over at blive kastet ud i gummibåd midt ude i Stillehavet helt alene, også selv om man måske i al hemmelighed havde drømt om jordomsejling og idylliske sydhavsøer..

Men nu er jeg altså endelig blevet klar til afgang, på min egen rejse. Det bliver til fods, et skridt af gangen, for jeg ved stadig ikke hvor jeg skal hen, men lige nu er jeg gået på legepladsen – min egen online en af slagsen. Jeg håber I vil læse og lege med her. Det bliver på godt og ondt, det bliver ærligt og det bliver helt sikkert interessant – i hvert fald for mig.

Heldigvis er jeg nemlig meget mere end arbejdsløs – jeg er dreamer, grafiker, æstetiker, mor, kæreste, hobby hækler og strikker. Jeg elsker at skrive og har ry for at være en god formidler. Her på bloggen vil jeg lege mig frem til nye færdigheder indenfor mit fag, eksperimentere og forhåbentlig genfinde glæden ved det grafiske – jeg vil også øve mig på det der med at sige Hello world – her er jeg! Jeg er faktisk rimelig dygtig og jeg har masser af byde på. For shit det synes jeg bare er svært!

Måske fordi jeg har glemt mig selv lidt – i iveren efter at gøre det godt og passe ind, i den den branche som jeg startede ud med at elske – for jeg elsker lækre tekstiler, prints, glittede sider i de nyeste magasiner, trends og alt det andet inspirerende og smukke, der hører til fashion industrien. I virkeligheden er der nok bare lidt for lidt Imagine (Smuk sang med John Lennon, for dem der er for unge til at vide det), til at jeg finder mig rigtig godt til rette der.

Kender I det der med at have forfulgt en passion lidt for langt væk fra kernen i en selv? At kigge sig selv i spejlet og være nød til at gøre nogle indrømmelser? Det er helt sikkert åbenlyst for dem der kender én godt, men man kunne godt selv tænke sig at det var anderledes, for at passe ind i det billede man drømmer om. Her kommer det – det nok banalt, men alligevel lidt svært for mig at sige højt:

  • Jeg foretrækker fodformede frem for stiletter – anyday!
  • Jeg synes de fleste fashion shows er lidt for meget – vis mig hellere noget jeg tage på i Brugsen.
  • Jeg foretrækker pariserbøf frem for en perlespeltsalat.
  • Og jeg vil hellere luge have end at lægge make-up.

There, I said it – hvis I ikke er blevet skræmt væk endnu, så håber jeg I kigger forbi en anden gang.  En legeplads er bare lidt sjovere hvis man har selskab, så giv endelig en kommentar med på vejen (undtaget hvis det er noget om kommaer 😉 )

Kh. Trine

P.S. Forresten har det taget mig virkelig lang tid at tage mig mod til at poste dette indlæg, det skulle jo helst være lige skabet – haha, så meget for at kalde det en legeplads, men nu har jeg husket mig selv på: DET ER BARE FOR SJOV – og om at øve sig på at nøjes med godt nok, men meget mere om det en anden gang.